Nyhedsartikel - Laser TK kundetur

Amada Denmark afholdte en kundetur til England, for at se den nyeste Amada teknologi ved lanceringen af TK 3015 L emnesortering på fiberlasere.

Turen indeholdt en masse spændende arrangementer, blandt andet en komplet rundvisning i AMADA UK’s showroom, hvor de nyeste maskiner var installeret og i brug. Her kunne blandt andet ses de nyeste skud på stammen indenfor automation til kantpresse området, Amada’s fuldautomatiske bukkerobot EG-AR 60-13  og kantpresser med automatisk værktøjsskift HG-ATC 100-3 . Der var også flere forskellige laserskærer at se, heriblandt to fiberlasere, LCG 3015 AJ  og ENSIS 3015 AJ , ENSIS’en var monteret med et ASLUL  tårn, samt den nyeste plukkerobot TK 3015 L , som var turens højdepunkt og formål. Der blev desuden også vist en kombineret laser og stansemaskine, LC C1 , samt en stanser med plads til op imod 300 værktøjer og med automatisk værktøjsskift, EM ZRT . Dette var blot en lille del af de maskiner der blev fremvist.

Turen bød også på andet end forretning, heriblandt et besøg på en anerkendt japansk restaurant i Birmingham, samt en rundvisning og guidet tur i produktionen, på bilfabrikken Morgan Motor Company i Malvern, Worcestershire.

Alt i alt tre begivenhedsrige og gode dage i det engelske, med meget positiv feedback og flere interesser fra kunderne. Turen gav også salg med på vejen, så både kunderne og os fra Amada Danmark var meget tilfredse med udfaldet af turen.